
Guides
99 guides om druer, områder, viden, mad og vin, indkøb og vinord. Ingen anbefalinger, vi ikke selv ville følge.
Druer
Zinfandel-blandinger: med Shiraz, Merlot og Negroamaro
Zinfandel og Primitivo blandes med Negroamaro i Puglia, med Shiraz i Sydafrika og Californien og med Merlot og Cabernet. Her er, hvad hver drue bidrager med.

Carménère: druen, Chile troede var Merlot i hundrede år
Carménère forsvandt fra Bordeaux og blev genfundet i Chile i 1994, gemt blandt Merlot-stokkene. Her er historien, smagen, og hvorfor den grønne tone deler vandene.

Grenache og Garnacha: verdens mest oversete store drue
Grenache er rygraden i Châteauneuf-du-Pape, Priorat og halvdelen af Sydfrankrig, men sælges sjældent under eget navn. Her er, hvad den giver, og hvor den er bedst.

Malbec: Argentinas nationaldrue og dens franske ophav i Cahors
Malbec er fransk, men det var Mendoza, der gjorde den berømt. Her er forskellen på de to, hvad højden i Andesbjergene gør, og hvad du får for pengene.

Montepulciano: druen fra Abruzzo og byen i Toscana er ikke det samme
Montepulciano d'Abruzzo er en drue. Vino Nobile di Montepulciano er en by og laves af Sangiovese. Her er forskellen, og hvad du får i hver.

Negroamaro og Salice Salentino: Puglias anden drue
Negroamaro står i skyggen af Primitivo, men den er ældre, mere udbredt i Puglia og ofte den mere interessante. Her er, hvad den er, og hvad Salice Salentino betyder.

Nero d'Avola: Siciliens drue mellem hverdagsvin og Cerasuolo di Vittoria
Nero d'Avola er Siciliens mest plantede røde drue og en af Italiens mest prisvenlige. Her er, hvad den er, hvor den er bedst, og hvad Cerasuolo di Vittoria betyder.

Pinot Noir for begyndere: hvorfor den er så dyr, og hvor den er billig
Pinot Noir er verdens mest eftertragtede lette rødvin og en af de sværeste at dyrke. Her er, hvad der driver prisen, og hvor du finder god Pinot til under 150 kroner.

Pinotage: Sydafrikas egen drue og dens dårlige ry
Pinotage blev skabt i Stellenbosch i 1925 og har været skældt ud siden. Her er historien, stilarterne, og hvorfor den bedste Pinotage er blandt Sydafrikas bedste vine.

Syrah eller Shiraz: hvad navnet på etiketten fortæller om stilen
Det er samme drue. Men Syrah og Shiraz er blevet to ord for to stilarter. Her er forskellen på Rhône og Barossa, og hvad du får for pengene i hver.

Zinfandel og Primitivo: druen, stilarterne og priserne
Zinfandel og Primitivo er samme røde drue, dyrket i Californien og Puglia. Her er druens historie, forskellen i glasset og hvad de koster i Danmark.
Områder

Puglia vin: områderne, druerne og hvad du finder i Danmark
Puglia vin er mere end sød Primitivo. Her er områderne fra Castel del Monte til Salento, druerne Negroamaro og Nero di Troia og appassimento-stilen.

Barolo og Barbaresco: samme drue, to landsbyer, én prisforskel
Begge laves af Nebbiolo få kilometer fra hinanden. Her er, hvad der adskiller dem, hvad reglerne kræver, og hvorfor Barbaresco ofte er det bedre køb.

Bordeaux-klassifikationen fra 1855: hvad betyder Grand Cru Classé i dag?
61 slotte blev rangeret i 1855, og listen gælder stadig. Her er, hvad den siger, hvad den ikke siger, og hvorfor et femte cru kan slå et andet.

Brunello og Rosso di Montalcino: hvornår er den lille version nok?
Brunello di Montalcino er en af Italiens dyreste Sangiovese-vine. Rosso di Montalcino er samme drue fra samme marker til en tredjedel af prisen. Her er forskellen.

Chianti, Classico, Riserva, Gran Selezione: hvad betyder ordene på etiketten?
Chianti er ikke én vin, men et system af betegnelser. Her er, hvad hver af dem kræver, og hvilke der faktisk siger noget om kvaliteten.

Douro: portvinens dal laver nu Portugals bedste tørre rødvin
Douro-dalen har lavet portvin i 300 år. Siden 1990'erne laver den også tør rødvin af de samme druer. Her er, hvad Touriga Nacional og de andre giver, og hvad du får for pengene.

Hvad er Amarone? Vinen, området og prisen forklaret
Amarone er en kraftig, tør rødvin af tørrede druer fra Valpolicella nord for Verona. Her er området og zonerne, metoden, reglerne og prisen.

Primitivo di Manduria: hvad betegnelsen betyder, og hvad den ikke garanterer
Manduria er Primitivos kerneområde i Puglia. Her er reglerne bag DOC-betegnelsen, forskellen på Manduria og Salento, og hvordan du læser etiketten.

Ribera del Duero eller Rioja: samme drue, to temperamenter
Begge er Tempranillo, og de ligger to timers kørsel fra hinanden. Her er, hvad højde, klima og tradition gør ved druen, og hvornår du skal vælge hvilken.

Rioja: Crianza, Reserva og Gran Reserva forklaret
Riojas etiketter fortæller, hvor længe vinen har ligget på fad og flaske. Her er reglerne, hvad de betyder for smagen, og hvorfor Reserva ofte er det bedste køb.

Ripasso eller Amarone: hvad får du for forskellen i pris?
Ripasso kaldes den lille Amarone og koster typisk det halve. Her er, hvad den er, hvordan den laves, og hvornår den er det klogere køb.

Valpolicella fra let til Amarone: de fire trin i samme dal
Valpolicella laver fire rødvine af de samme druer: Classico, Superiore, Ripasso og Amarone. Her er, hvad hvert trin er, hvad det koster, og hvornår hvilket er det rigtige.

Venstre og højre bred i Bordeaux: Cabernet mod Merlot
Gironde-floden deler Bordeaux i to vinkulturer. Her er, hvad der adskiller Médoc fra Saint-Émilion og Pomerol, og hvordan du vælger side.

Zinfandel fra Californien: Lodi, Dry Creek, Napa og de gamle stokke
Californisk Zinfandel spænder fra let og peberet til tung og sød. Her er de vigtigste områder, hvad de gamle vinstokke betyder, og hvad du får for pengene.
Viden

Sød rødvin: hvornår den er sød, og hvornår den bare smager sådan
Sød rødvin kan betyde sukker i vinen eller bare moden frugt og høj alkohol. Her er forskellen, hvorfor Primitivo og Amarone virker søde, og hvilke rødvine der faktisk er søde.

Vinglas: hvorfor glasset betyder noget, og hvilket du skal vælge
Glassets form ændrer, hvad du kan dufte i vinen. Her er glastyperne, materialerne og mærkerne forklaret, og hvad du faktisk behøver at købe.

Dekantering: hvornår det hjælper, hvornår det skader, og hvordan du gør
Dekantering gør to forskellige ting: fjerner bundfald og ilter vinen. Her er, hvilke vine der har brug for hvad, hvor længe, og hvorfor en gammel vin skal behandles anderledes end en ung.

Opbevaring af vin uden vinkøleskab: hvad der betyder noget, og hvad der ikke gør
De fleste har ikke en kælder. Her er, hvad temperatur, lys og svingninger gør ved vinen, hvor i en almindelig lejlighed den holder bedst, og hvor længe.

Serveringstemperatur for rødvin: stuetemperatur er en misforståelse
Rødvin skal serveres køligere, end de fleste gør. Her er temperaturerne for de forskellige typer, hvorfor det betyder noget, og hvordan du rammer dem uden termometer.

Sådan læser du en italiensk vinetiket: DOC, DOCG, IGT, Riserva, Superiore
Italienske etiketter er fulde af forkortelser, der lyder som kvalitetsgarantier. Nogle er det. Her er, hvad hver betegnelse faktisk kræver, og hvilke du kan stole på.

Årgange: hvornår betyder de noget, og hvornår er det bare et tal?
For nogle vine er årgangen alt. For andre er den ligegyldig. Her er, hvor den betyder noget, hvordan du slår den op, og hvorfor forhandlernes årgangsskifte er en mulighed.

Appassimento: derfor smager vinen af rosin
Tørrede druer giver koncentration, krop og smag af rosin og chokolade. Sådan virker metoden bag Amarone og de billigere appassimento-vine.
Mad og vin

Rødvin til oksemørbrad: helstegt, tournedos og med sovs
Rødvin til oksemørbrad skal passe til magert, mørt kød og ofte til en fed sovs. Her er vinene til helstegt mørbrad, tournedos, wellington og bearnaise.

Julevin: rødvin til julefrokost, gløgg og nytår
Julevin er ikke én bestemt vin. Her er de rødvine, der klarer julefrokostens sild, frikadeller og ribbensteg, den billige vin til gløgg og vinen til nytår.

Vin til and: rødvin til andesteg, andebryst og confit de canard
And er fed, mørk og ofte serveret med noget sødt. Her er rødvinen til andesteg, rosa andebryst, confit de canard og and med appelsin eller kirsebær.

Vin til ost: hvornår rødvin passer, og hvornår den ikke gør
Rødvin og ost er en klassiker, men den virker kun til nogle oste. Her er vin til ost: rødvinene til Parmigiano, Comté, Manchego og Pecorino, og hvad du skal vælge i stedet.

Vin til vildt: rødvin til hjort, rådyr, vildsvin, fasan og hare
Vildt er magert, har en dyb smag og serveres ofte med enebær og tyttebær. Her er den rødvin, der passer til hjortekølle, rådyr, vildsvin, fasan og vildtgryde.

Rødvin til julemaden: and, flæskesteg og juleand
Rødkål, sveskesovs og brunede kartofler er søde og får en stram rødvin til at smage hård og bitter. Her er de frugtige rødvine, der klarer and og flæskesteg.

Rødvin til lam: lammekrone, lammekølle og lammeskank
Lam er fedt, har sin egen smag og kommer ofte med rosmarin og hvidløg. Her er de rødvine, der passer til lammekrone, lammekølle og braiseret lammeskank.

Rødvin til oksekød: oksemørbrad, bøf og beef wellington
Mager mørbrad, fed ribeye og beef wellington i butterdej kalder på hver sin rødvin. Her er druerne, der passer, og hvorfor sovsen betyder lige så meget som kødet.

Rødvin til pizza og pasta: tomat, ost og lasagne
Tomat er syrlig, og ost er fed og salt. Derfor kræver pizza og pasta en rødvin med frisk syre. Her er druerne, der passer til margherita, kødsauce og lasagne.

Fyldig rødvin til grill og braiseret kød: hvad der virker, og hvorfor
Grill og lang tid i ovnen giver kød med sødme, røg og fedt. Her er de druer og typer, der matcher det, og de, der ikke gør, med priser.
Indkøb
Dyr eller billig rødvin: hvad betaler du egentlig for?
Er dyr vin bedre? Her er, hvad prisen på en flaske består af, hvad der gør vin dyr, hvad blindsmagninger viser, og hvornår billig rødvin er nok.

Kraftig rødvin: hvad der gør den kraftig, og hvor du finder den
Kraftig rødvin kommer af alkohol, tannin, koncentration og eg. Her er druerne og områderne, der giver den, hvordan du ser det på etiketten, og hvilken mad den passer til.

Vingave: sådan vælger du rødvin som gave, fra værtindegave til fødselsår
En vingave skal ikke være dyr for at være god, men den skal være til at genkende. Her er de sikre rødvine i hver prisklasse, magnum, årgangsvin og det, du skal undgå.

Er vintilbuddet ægte? Sådan gennemskuer du førpriser
"Før 199, nu 129" siger kun noget, hvis 199 var en rigtig pris. Her er, hvad loven kræver, hvordan førpriser opstår, og hvordan du selv tjekker et tilbud på to minutter.

Kasse eller enkeltflaske: sådan regner du prisen pr. flaske rigtigt
"6 flasker for 499" og "1 flaske for 89" er ikke det samme tilbud, selvom det ligner. Her er, hvordan du regner det om, hvad fragten gør, og hvornår kassen er en dårlig idé.

Sådan sammenligner vi vinpriser
Vores metode: hvor priserne kommer fra, hvordan vi regner pris pr. flaske, og hvordan vi tjener penge.
Vinord fra A til Å
Korte forklaringer på de ord, der står på etiketter og i forhandlernes beskrivelser.
- Alkoholprocent i vinhvad tallet på etiketten fortæller
- Andenvindet store navn til en lavere pris, og hvad du går glip af
- Anmelderpointhvad 90 point betyder, og hvad de ikke siger
- Appellationerhvad AOC, DOC, DOCG og DO lover, og hvad de ikke lover
- Balance og strukturnår syre, tannin, alkohol og frugt passer sammen
- Biodynamisk vinøkologi plus præparater, kalender og kohorn
- Blend eller sortsvinhvad druen på etiketten faktisk lover
- Brettgæren, der får rødvin til at dufte af hestestald
- Bundfald og vinstenhvorfor der er krummer og krystaller i vinen
- Château, domaine, bodega, cantinahvad producentens navn fortæller
- Cru, Premier Cru og Grand Crusamme ord, forskellige regler
- Cuvéehvad ordet betyder på en rødvinsetiket
- Den gamle og den nye verdenhvad ordene siger om vinen, og hvad de ikke siger
- Drikkevindue og lagringspotentialehvornår vinen er bedst, og hvilke vine der kan vente
- Egefad og barriquehvad fadet gør ved rødvinen, og hvad du betaler for
- En primeurat købe vin, før den er på flaske
- Enkeltmarknår vinen kommer fra én navngiven mark
- Finishhvad eftersmagen siger om vinen, og hvordan du måler den
- Flaskestørrelserfra halv flaske til magnum og videre op
- Flygtig syrenår rødvin dufter af eddike eller neglelak
- Fransk eller amerikansk egforskellen du kan smage, og den du betaler for
- Fyldeforskellen på let, mellemfyldig og fyldig rødvin
- Gamle vinstokkehvad "vieilles vignes" og "old vines" dækker over på etiketten
- Holdbarhed efter åbninghvor længe holder en åbnet rødvin?
- Hvor mange genstande er der i en flaske vin? Og hvor mange kalorier?
- IGT, Vin de France og landvinvinene uden for appellationens regler
- Karbonisk macerationmetoden bag Beaujolais' saftige frugt
- Kork, skruelåg og glasprophvad lukningen siger om vinen
- Korkskade (TCA)sådan kender du en korket vin
- Køligt og varmt klimahvorfor samme drue smager forskelligt fra Bourgogne til Barossa
- Maceration og skindkontaktsådan får rødvin farve og tannin
- Malolaktisk gæringden anden omdannelse, der gør rødvin blødere
- Naturvinhvad ordet dækker, når der ikke er nogen lov
- Négociantnår vinhuset ikke selv dyrker druerne
- Næse, aroma og bouquethvad vinen dufter af, og hvor duftene kommer fra
- Oxidationnår vinen har fået for meget ilt
- Phylloxeravinlusen, der satte Europas vinstokke på amerikanske rødder
- Reduktionnår rødvin lugter af svovl, gummi eller rådne æg
- Restsukkerhvad tør, halvtør og sød betyder i gram
- Smagsord i vinbeskrivelserhvad "blød", "frugtig" og "mineralsk" faktisk betyder
- Ståltank, beton og amforavin uden fadsmag, og hvad beholderen gør
- Sulfitter og svovl i vinhvad "indeholder sulfitter" betyder
- Supertoscanervinene, der brød reglerne i Toscana, og hvad ordet dækker i dag
- Syre i vinhvorfor frisk rødvin får munden til at løbe i vand
- Tanninhvad det er, og hvorfor rødvin snerper
- Terroirhvad stedet gør ved vinen, og hvad der bare er snak
- Udbyttehvad hektoliter pr. hektar siger om vinen i flasken
- Vegansk vinklaring, filtrering og hvorfor vin kan indeholde æg
- Vinafgifthvor meget af flaskens pris går til staten
- Økologisk vinhvad EU-bladet på etiketten faktisk lover