Phylloxera: vinlusen, der satte Europas vinstokke på amerikanske rødder

Phylloxera er en lille lus, der lever på vinstokkenes rødder og slår europæiske vinstokke ihjel. Den kom fra Nordamerika, blev opdaget i Europa i 1860’erne og ødelagde i løbet af få årtier størstedelen af kontinentets vinmarker. Løsningen var at pode de europæiske druesorter på rødder fra amerikanske vinarter. Sådan dyrkes det meste af verdens vin stadig.

Hvad lusen gør

Lusen suger saft fra rødderne. På europæiske vinstokke, arten Vitis vinifera, giver det sår, som svampe og bakterier går ind i. Rødderne rådner, og stokken dør i løbet af nogle år.

Amerikanske vinarter har levet med lusen i tusinder af år og tåler den. Men de giver druer, der smager anderledes og ikke egner sig til fin vin. Det var problemet: Merlot, Sangiovese og Tempranillo kan ikke overleve lusen, og de amerikanske arter kan ikke give den samme vin.

De første udbrud blev fundet i Frankrig, og derfra spredte lusen sig til resten af Europa. Man prøvede at oversvømme markerne, sprøjte med gift i jorden og krydse nye sorter. Intet af det løste problemet i stor skala.

Løsningen: podning

Løsningen blev at sætte to planter sammen. Nederst en rod, en grundstamme, fra en amerikansk vinart. Øverst en gren af den europæiske druesort, podet på. Roden tåler lusen, og druerne er stadig Cabernet, Nebbiolo eller Primitivo.

Der findes ingen kur mod phylloxera, og lusen lever fortsat i jorden de fleste steder. Næsten alle vinstokke i Europa og de fleste i Californien, Sydafrika og New Zealand står i dag på amerikanske rødder.

Hvor lusen aldrig kom

Nogle steder står vinstokkene stadig på egne rødder:

• Chile har aldrig haft phylloxera. Landet er omgivet af ørken, bjerge og hav, og man har holdt lusen ude med karantæneregler.
• South Australia, herunder Barossa, er heller aldrig blevet ramt. Derfor står der nogle af verdens ældste Shiraz- og Grenache-stokke. Mere i guiden om gamle vinstokke.
• Sandjord er svær for lusen at leve i. Enkelte marker på sandet jord i Europa har derfor overlevet på egne rødder.
• Vulkansk jord på fx Etna på Sicilien rummer også gamle, upodede stokke.

På etiketten kan det stå som “ungrafted”, “franc de pied” (fransk), “pie franco” (spansk) eller “piede franco” (italiensk).

Hvad phylloxera ændrede

Ødelæggelsen flyttede rundt på vinverdenen. Mens Bordeaux’ marker døde, søgte franske vinhandlere mod syd for at finde vin, og mange peger på det som en vigtig årsag til Riojas udvikling i slutningen af 1800-tallet. Lusen nåede senere også Rioja.

Da Bordeaux skulle plantes om, blev nogle druer ikke genplantet i samme omfang. Carmenère var en af dem. Den forsvandt næsten fra Bordeaux, men overlevede i Chile, hvor den i dag er en af landets kendteste røde druer. Se Carmenère.

Smager upodet vin bedre?

Det er ikke dokumenteret. Påstanden om, at vin fra før phylloxera var bedre, bygger mest på gamle beskrivelser, og vinene fra dengang er ikke til at sammenligne med i dag. Vinmarker, vinmageri og klima har ændret sig for meget.

Det, der kan siges, er, at upodede marker ofte også er gamle marker med lavt udbytte, og det giver i sig selv koncentreret vin. Om roden gør en forskel ud over det, er uafklaret.