Anmelderpoint: hvad 90 point betyder, og hvad de ikke siger

Anmelderpoint er en karakter, som en vinkritiker giver en bestemt vin fra en bestemt årgang. Den mest udbredte skala går til 100, men starter reelt ved 50, og i praksis ligger næsten alle omtalte vine mellem 85 og 100.

Hvor skalaen kommer fra

100-point-skalaen blev udbredt af den amerikanske kritiker Robert Parker og hans nyhedsbrev The Wine Advocate fra slutningen af 1970’erne. Idéen var at bruge en skala, alle kendte fra skolen i USA. Wine Spectator, James Suckling, Vinous og mange andre bruger samme skala i dag. Jancis Robinson bruger en 20-point-skala, og nogle italienske guider bruger glas eller symboler i stedet for tal.

Fordi skalaen starter ved 50, er de første 50 point gratis. Det betyder, at “90 point” ikke er 90 procent af perfekt. Det svarer snarere til et 10-tal på 12-skalaen.

Sådan læser du tallene

Inddelingen varierer lidt fra anmelder til anmelder, men groft sagt:

• 95-100: Fremragende, ofte en af de bedste vine i området det år.
• 90-94: Meget god, med dybde og karakter.
• 85-89: God, velfremstillet vin uden store kvaliteter.
• 80-84: Acceptabel. Sjældent noget, forhandleren skriver om.
• Under 80: Bliver næsten aldrig offentliggjort.

Forskellen mellem 89 og 90 er lille i glasset, men stor i salget. Mange forhandlere fremhæver kun vine med 90 eller mere, så 90 er blevet en slags tærskel. Et spring på ét point kan flytte prisen mere end noget, du kan smage.

Hvad point ikke fortæller

Point måler én persons vurdering af kvalitet, ikke om vinen passer til dig. En anmelder, der elsker kraftige, modne vine, giver høje point til den stil. Kan du bedst lide lette, friske vine som Pinot Noir fra et køligt område, er en højt pointsat Amarone ikke nødvendigvis en god købsanbefaling.

Point siger heller ikke noget om, hvornår vinen skal drikkes. En ung Bordeaux eller Barolo kan få 96 point for det, den bliver om 15 år, og stadig være hård og snerpende i dag. Læs anmeldelsens tekst, hvis den findes, og kig efter et drikkevindue. Det er emnet i drikkevindue og lagringspotentiale.

Endelig er anmeldere ikke enige. Den samme vin kan få 91 hos én og 95 hos en anden. Et enkelt tal er et fingerpeg, ikke en måling.

Point, der er markedsføring

Når du ser point i en forhandlers beskrivelse eller på en etiket, så stil tre spørgsmål:

1. Hvem har givet dem? “92 point” uden navn er ikke til at tjekke. En forhandlers eget panel eller en ukendt guide vejer mindre end en anmelder, hvis vurderinger du kan slå op.
2. Hvilken årgang? Point fra en tidligere årgang bliver ofte hængende i beskrivelsen, når den nye årgang kommer på lager.
3. Hvilken skala? Nogle italienske guider, fx Luca Maroni, bruger deres egen skala med meget høje tal. Deres point ses ofte på flasker fra Syditalien og kan ikke sammenlignes direkte med Wine Spectator eller Vinous.

Medaljer fra vinkonkurrencer er noget andet end anmelderpoint. En guldmedalje betyder, at vinen klarede sig godt i én konkurrence, hvor mange vine får guld. Det er ikke det samme som en anerkendt kritikers vurdering.

Et spring på ét point kan flytte prisen mere end noget, du kan smage.

Sådan bruger du point, når du køber

Point er mest nyttige i de dyre, klassiske områder, hvor mange anmeldere smager de samme vine: Bordeaux, Bourgogne, Barolo, Brunello, Rioja og Napa. Her kan du sammenligne flere anmelderes tal for samme vin og årgang.

Under 150 kroner er point mindre værd. Få store anmeldere smager de vine, og de point, der står på flasken, kommer ofte fra guider, der giver høje tal til mange.

Og husk, at den samme vin med de samme point kan koste meget forskelligt hos to forhandlere. Pointene følger vinen, ikke butikken.