Kork, skruelåg og glasprop: hvad lukningen siger om vinen

Lukningen er det, der holder vinen inde og luften ude. Der findes fem almindelige typer: naturkork, teknisk kork, plastprop, skruelåg og glasprop. De lukker alle tæt nok til, at vinen holder sig, men de lukker ikke lige meget luft ind over tid, og kun naturkork kan give korkskade.

Naturkork

Skåret i ét stykke af barken fra korkegen, der især vokser i Portugal og Spanien. Barken kan høstes, uden at træet fældes, og vokser ud igen.

Naturkork er elastisk og tæt, men ikke helt. Der slipper meget små mængder ilt igennem over årene, og det er en del af forklaringen på, at klassiske lagringsvine som Bordeaux, Barolo og Rioja Gran Reserva næsten altid har den. Ulempen er, at to propper aldrig er ens. To flasker fra samme kasse kan udvikle sig forskelligt efter ti år, og en lille del af propperne bærer stoffet TCA, der giver den mugne lugt, man kalder korkskade.

Teknisk kork og plastprop

Teknisk kork er lavet af korkgranulat, der er presset sammen med et bindemiddel. Den er billigere og mere ens fra prop til prop. Nogle typer renses for TCA, før de presses, og sælges med garanti mod korkskade. Man kender dem på den ensartede, lidt grynede overflade.

Plastpropper blev udbredt i 1990’erne som et billigt alternativ. De kan ikke give korkskade, men mange af de tidlige typer lukkede for meget luft ind, og de sidder ofte stramt og er svære at få i igen. I dag ser man dem mest på billig hverdagsvin.

Skruelåg

Et aluminiumslåg med en indlægsskive, der bestemmer, hvor meget ilt der kommer ind. Skruelåg dominerer i New Zealand og Australien, også på dyre vine, og bliver mere og mere almindeligt i resten af verden.

Fordelene er ensartethed og ingen korkskade. Vinen holder frugten længere, og flaskerne kan stå op. Ulempen er, at meget tæt lukning i nogle vine kan give reduktion: en lugt af tændstik eller gummi, når flasken åbnes. Den forsvinder ofte efter lidt luft i glasset.

Lange forsøg, især i Australien, har vist, at rødvin godt kan udvikle sig under skruelåg. Den gør det bare langsommere og lidt anderledes end under kork. Om en Barolo lagrer lige så godt under skruelåg i 30 år, ved ingen endnu med sikkerhed.

Glasprop

En prop af glas med en plastring, der tætner. Den lukker omtrent lige så tæt som et skruelåg, ser eksklusiv ud og kan genbruges til at lukke flasken igen. Den er dyrere end de andre typer og ses mest i Østrig og Tyskland, sjældnere på rødvin fra Italien eller Frankrig. Man åbner den med fingrene; der skal ingen proptrækker til.

Hvad det betyder, når du køber

Til vin, der drikkes inden for et par år efter købet, betyder lukningen næsten intet for smagen. Det gælder langt de fleste flasker under 200 kroner. Vælg efter vinen, ikke efter proppen.

Til vin, du vil gemme i mange år, er naturkork stadig normen, og det er der ingen grund til at undgå. Men læg flaskerne ned, så proppen holder sig fugtig, og hold dem køligt og mørkt. Mere om det i opbevaring af vin uden vinkøleskab.

Og hvis du går efter en vin, der skal ud på bordet uden proptrækker, en picnic eller en sommerhustur, så er skruelåg bare det praktiske valg.