Den gamle og den nye verden: hvad ordene siger om vinen, og hvad de ikke siger

Den gamle verden er de europæiske lande, hvor vin har været lavet i århundreder: Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig og flere. Den nye verden er de lande, hvor vinstokken kom med europæiske nybyggere: USA, Chile, Argentina, Australien, New Zealand og Sydafrika. Inddelingen siger mest om tradition og etiketter. Om smagen siger den mindre, end mange tror.

Etiketten: sted eller drue

Den mest håndgribelige forskel står på flasken.

I den gamle verden er det stedet, der er vigtigst. Etiketten siger Barolo, Rioja, Chianti Classico eller Saint-Émilion, og druen står ofte ikke nævnt. Det forudsætter, at du ved, hvad der er i flasken.

I den nye verden står druen forrest: Malbec, Shiraz, Cabernet Sauvignon, Zinfandel. Stedet står der også, men det er druen, der sælger vinen.

På etiketten	Drue(r)
Barolo, Barbaresco	Nebbiolo
Chianti, Brunello di Montalcino	Sangiovese
Rioja, Ribera del Duero	Primært Tempranillo
Bordeaux (rød)	Cabernet Sauvignon, Merlot m.fl.
Bourgogne (rød)	Pinot Noir
Primitivo di Manduria	Primitivo

Grænsen er dog ikke skarp. Mange europæiske producenter skriver i dag druen på etiketten, særligt på billigere vine og vin til eksport.

Reglerne: stramme eller frie

I Europa bestemmer appellationsreglerne meget: hvilke druer der må bruges, hvor meget en mark må give, og i nogle tilfælde hvor længe vinen skal lagre, før den må sælges. En Barolo skal være 100 procent Nebbiolo. En Rioja Reserva skal have en bestemt mindstealder.

I den nye verden er reglerne for områderne typisk rent geografiske. Et amerikansk vinområde siger, hvor druerne er dyrket, men ikke hvilke druer der må bruges, eller hvor meget der må høstes. Producenten har frie hænder, og det giver både flere eksperimenter og større spredning i kvalitet og stil.

Smagen: en grov regel, der holder mindre og mindre

Den klassiske beskrivelse er, at den gamle verden laver vin med mere syre, mindre alkohol og mere jord og urter, mens den nye verden laver vin med moden frugt, højere alkohol og mere ny eg.

Det har aldrig handlet om kontinentet, men om klimaet og vinmagerens valg. Mange nye-verden-områder er varme, og mange af de klassiske europæiske områder er kølige. Se mere i guiden om køligt og varmt klima.

Undtagelserne er mange:

• Primitivo fra Puglia er gammel verden, men moden, blød og ofte med højt alkoholindhold.
• Pinot Noir fra New Zealand og kølige dele af Chile og Californien er ny verden, men frisk og let.
• Mange europæiske producenter har de seneste årtier lavet vin i en mere frugtrig stil, og mange nye-verden-producenter er gået den anden vej.

Det har aldrig handlet om kontinentet, men om klimaet og vinmagerens valg.

Zinfandel og Primitivo er det bedste eksempel for vores egne kategorier: den samme drue, en fra hver verden, og to forskellige stilarter. Se Zinfandel og Primitivo er den samme drue.

Når du skal vælge

Brug inddelingen som et første filter, ikke som en smagsgaranti.

• Kender du druen, men ikke stederne: nye-verden-etiketter er lettere at læse. Du ved, hvilken drue der dominerer.
• Vil du have en bestemt stil: se på område og alkoholprocent, ikke på kontinentet. En siciliansk Nero d’Avola og en australsk Shiraz kan ligne hinanden mere end en Nero d’Avola og en rød Bourgogne.
• Er du i tvivl om en europæisk etiket: slå stedet op og find ud af, hvilke druer der må bruges. Så ved du, hvad der er i flasken, selv om det ikke står der.

Betegnelserne selv er ikke kvalitetsmærker. En vin er hverken bedre eller dårligere af at komme fra Europa eller fra resten af verden.