Biodynamisk vin: økologi plus præparater, kalender og kohorn

Biodynamisk vin er vin fra marker, der dyrkes efter biodynamiske principper: økologisk landbrug plus en række ekstra regler, som går tilbage til en foredragsrække, den østrigske filosof Rudolf Steiner holdt for landmænd i 1924. Gården ses som en samlet organisme, og marken behandles med særlige præparater efter en kalender, der følger månen og planeterne.

Hvad der sker i marken

Grundlaget er det samme som i økologisk vin: ingen kunstgødning, ingen syntetiske sprøjtemidler. Oveni kommer:

• Præparat 500: kogødning, der fyldes i kohorn og graves ned over vinteren. Om foråret røres en lille mængde ud i vand og sprøjtes på jorden.
• Præparat 501: knust kvarts i kohorn, gravet ned over sommeren og sprøjtet på bladene i meget små doser.
• Kompostpræparater: urter som kamille, brændenælde, røllike og baldrian, der tilsættes komposten.
• Kalenderen: arbejde i marken, og hos nogle også i kælderen, planlægges efter månens og planeternes placering. Dagene inddeles i rod-, blad-, blomster- og frugtdage.

Mange biodynamiske producenter holder dyr på gården, dyrker egne urter og laver egen kompost. Gården skal i princippet forsyne sig selv.

Hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er

Det er her, man skal skelne skarpt.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at kohorn, doseringer i homøopatiske mængder eller månens stilling påvirker druerne. Mekanismerne, som Steiner beskrev, passer ikke med kendt fysik, kemi eller biologi.

Månekalenderen bruges også af nogle vinelskere til at vælge, hvornår man skal smage vin: frugtdage skulle være gode, roddage dårlige. Det er testet. I et blindforsøg fra New Zealand, offentliggjort i 2016, smagte 19 vinprofessionelle de samme Pinot Noir-vine på frugtdage og roddage. Der var ingen sammenhæng mellem kalenderen og smagernes vurderinger.

Til gengæld er det reelt, at biodynamiske producenter bruger meget tid i marken. De går rækkerne igennem, holder øje med jorden og plukker ofte med hånden. Den opmærksomhed kan godt give bedre druer, uanset om præparaterne virker.

Den opmærksomhed kan godt give bedre druer, uanset om præparaterne virker.

Mærkerne

“Biodynamisk” er ikke beskyttet af EU-lovgivningen, som økologisk er. Det er private organisationer, der certificerer:

• Demeter: det internationale mærke, brugt i hele verden.
• Biodyvin: en fransk sammenslutning af vinproducenter med egen kontrol.

Begge kræver, at vinen også er økologisk certificeret. Så en Demeter-vin fra EU har også EU’s grønne blad på etiketten. Står der “biodynamisk” i forhandlerens tekst, men intet mærke på flasken, er det producentens egen beskrivelse. Det kan godt være rigtigt, men det er ikke kontrolleret.

Hvad det betyder, når du køber

Biodynamisk er en dyrkningsmetode, ikke en stil. En biodynamisk Barolo smager af Nebbiolo og Barolo, ikke af biodynamik. Vinene er heller ikke automatisk naturvin: de må godt svovles inden for reglerne.

Mærket fortæller dig, at producenten har lagt mange arbejdstimer i marken og er kontrolleret for det. Om vinen er god, må du vurdere på samme måde som alle andre vine: område, producent, årgang og pris. Det er ofte små og omhyggelige producenter, der går den vej, og det er en bedre grund til at prøve deres vin end kohornene.