IGT, Vin de France og landvin: vinene uden for appellationens regler

IGT, IGP, Vin de Pays, Vino de la Tierra og landvin er navne for det samme lag: vin fra et større, afgrænset område med løsere regler end en appellation. Under det ligger vin uden geografisk betegnelse, som Vin de France, der må komme fra hele landet.

Landvin er den danske oversættelse af det franske vin de pays, og ordet bruges i dag om hele kategorien.

Lagene i EU

EU kalder mellemlaget beskyttet geografisk betegnelse. Kravet er, at mindst 85 procent af druerne kommer fra det angivne område, og at vinen laves der. Reglerne for druesorter, udbytte og lagring er løsere end i appellationerne — og i praksis bestemmer producenten mest selv.

Hvert land har sit eget navn for laget:

• Italien: IGT eller IGP, fx Puglia, Salento, Toscana, Sicilia
• Frankrig: IGP, tidligere Vin de Pays, fx Pays d’Oc
• Spanien: Vino de la Tierra, fx Castilla
• Portugal: Vinho Regional, fx Alentejano og Lisboa
• Tyskland og Østrig: Landwein

Laget under hedder Vin de France i Frankrig, Vino de España i Spanien og blot Vino i Italien. Vin de France erstattede den gamle Vin de Table i 2009, og i modsætning til den må en Vin de France gerne angive druesort og årgang.

Hvorfor producenter vælger det

Den ene grund er pris. Store mængder druer fra et stort område giver billig vin, der smager ens år efter år. En stor del af den Primitivo, der sælges i Danmark, er Puglia IGT eller Salento IGT af den slags.

Den anden grund er frihed. En producent, der vil bruge en drue, som appellationen ikke tillader, blande druer fra to områder eller lave en stil, reglerne ikke dækker, må gå et trin ned. Det mest kendte eksempel er supertoscanerne: toscanske vine med Cabernet Sauvignon og Merlot, som i 1970’erne og 80’erne ikke passede ind i Chianti-reglerne og derfor blev solgt som bordvin. I dag er mange af dem Toscana IGT, og nogle koster over tusind kroner flasken.

I Frankrig er en del naturvinsproducenter endt i Vin de France, enten fordi deres vine ikke blev godkendt ved appellationens smagsprøve, eller fordi de ikke ville følge reglerne. Her er Vin de France ikke et tegn på lav ambition, men på en producent, der har valgt sin egen vej.

Her er Vin de France ikke et tegn på lav ambition, men på en producent, der har valgt sin egen vej.

Sådan kender du forskel

Betegnelsen alene siger ingenting. Samme hylde kan rumme en Toscana IGT til 60 kroner og en til 600. Kig efter tre ting:

Hvad det betyder, når du køber

Til hverdagsvin under 100 kroner er IGT og IGP det normale, og det er ikke et problem. Druerne er modne, og vinen er lavet til at drikkes nu. Det, du skal passe på, er at betale appellationspris for en IGT, bare fordi etiketten er flot, eller forhandleren kalder den “supertoscaner”. Det ord er ikke beskyttet.

Omvendt kan en Vin de France fra en kendt producent i Loire, Rhône eller Beaujolais være et godt køb, netop fordi kategorien ikke har et navn, der driver prisen op.