Valpolicella

Hvad er Valpolicella?

Valpolicella er både et område og en vin. Området ligger i bakkerne nord for Verona i Veneto, og navnet betyder efter en udbredt tolkning "dalen med de mange kældre".

Vinen laves primært på Corvina med tilsætning af Corvinone, Rondinella og undertiden Molinara. I grundudgaven er den let, syrefrisk og domineret af friske kirsebær — langt fra den kraft, området ellers er kendt for gennem Amarone.

Det er den samme vin, der danner grundlag for både Ripasso og Amarone. Forskellen ligger i, hvad der sker efter høsten.

De fire niveauer

Området rummer fire officielle kategorier, som det er værd at kende, fordi de betegner vidt forskellige vine fra de samme marker.

Valpolicella er grundvinen: let, frisk, lavet til at drikkes ung. Valpolicella Superiore har højere mindstealkohol og mindst et års lagring. Valpolicella Ripasso er genopgæret på Amarones presserester. Og Amarone della Valpolicella er lavet på tørrede druer.

Dertil kommer Recioto della Valpolicella, den søde udgave af Amarone, som historisk var områdets mest ansete vin, før den tørre stil overtog i 1900-tallet.

Classico på etiketten betyder, at druerne kommer fra det historiske kerneområde i de vestlige dale. Det er ikke i sig selv en kvalitetsgaranti, men markerne der er generelt bedre placeret.

Corvina — druen bag det hele

Corvina er rygraden i alle Valpolicellas vine og udgør typisk 45 til 95 procent af blandingen. Den har tynd skal, høj syre og giver en karakteristisk duft af friske kirsebær med en let bitter mandeltone i eftersmagen.

Netop den tynde skal gør den velegnet til tørring, fordi den mister vand hurtigt uden at rådne. Det er grunden til, at appassimento-metoden opstod her frem for andre steder.

Rondinella bidrager med farve og robusthed, men lidt aroma. Molinara giver syre og lethed, men er gået af mode, fordi den bidrager med lidt farve — den er ikke længere obligatorisk.

Sådan smager Valpolicella

Grundvinen er lys rubinrød med en duft af friske kirsebær, røde bær og undertiden et strejf af peber og tørrede urter. Den er let i kroppen med høj syre og lav til middel tannin.

Alkoholen ligger typisk på 11,5 til 13 procent, hvilket gør den til en af de lettere italienske rødvine. Eftersmagen er kort til middel med den bitre mandeltone fra Corvina.

Superiore-udgaverne har mere krop og dybde efter lagringen, men bevarer friskheden. De er ofte det bedste køb i området, fordi de tilbyder struktur uden Ripassos pristillæg.