Sangiovese

Om Sangiovese

Smager typisk af: Surkirsebær · Tomatblad · Timian · Appelsinskal
Passer til: Tomatbaserede retter · Grillet kød · Hård ost · Svampe

Italiens rygrad

Sangiovese dækker omkring en tiendedel af Italiens samlede vinareal og er landets mest plantede drue. Den findes i hele Mellemitalien, men har sit hjerte i Toscana, hvor den danner grundlag for Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.

Navnet tolkes traditionelt som sanguis Jovis, Jupiters blod, selvom sprogforskere er uenige om oprindelsen. Druen er dokumenteret i Toscana siden 1500-tallet.

Sangiovese er en usædvanlig varieret drue med mange kloner, som giver vidt forskellige resultater. Brunello-klonen i Montalcino giver mørkere og kraftigere vine end de kloner, der bruges i Chianti.

Hvorfor den er svær

Sangiovese modner sent og er følsom over for regn i høstperioden, hvilket gør årgangsforskellene store i Toscana. Et regnvejr i september kan koste en hel høst sin koncentration.

Druen har tynd skal og giver derfor sjældent den dybe farve, mange forbinder med kraftig rødvin. Til gengæld har den høj syre og markant tannin — en kombination, der kræver moden frugt for ikke at virke skarp.

Det var netop udfordringen med at få Sangiovese moden nok, der i 1970'erne fik toskanske producenter til at blande Cabernet Sauvignon og Merlot i. Resultatet blev de såkaldte supertoskanere, som faldt uden for reglerne og derfor måtte sælges som bordvin.

Sådan smager Sangiovese

Den mest karakteristiske tone er surkirsebær — ikke moden, sød kirsebær, men den syrlige type. Dertil kommer tørrede urter, timian, tomatblad og ofte et strejf af appelsinskal.

Med fadlagring tilføres vanilje, tobak og læder. Ældre Sangiovese udvikler noter af tørret frugt, svampe og undertiden en tydelig balsamisk tone.

I munden er syren det dominerende træk. Tanninen er tør og let støvet frem for blød. Det gør vinene til madvine frem for noget, man nipper til alene.

Uden for Toscana

Sangiovese dyrkes også i Emilia-Romagna, hvor Sangiovese di Romagna giver enklere, frugtigere vine til lavere priser. Umbrien og Marche har ligeledes betydelige plantninger.

Uden for Italien findes druen i begrænset omfang i Californien, Argentina og Australien, men den har aldrig fået samme succes som Cabernet eller Merlot. Den er for afhængig af de rette forhold og for følsom over for varme.

Netop fordi den afspejler dyrkningsstedet tydeligt, er Sangiovese fra to nabodale ofte mærkbart forskellige — hvilket er en del af dens tiltrækning.

Supertoskanerne

I 1970'erne begyndte toskanske producenter at blande Cabernet Sauvignon og Merlot i deres Sangiovese for at give vinene mere farve og blødere tannin. Reglerne tillod det ikke, så vinene måtte sælges under den laveste betegnelse, vino da tavola — bordvin.

Sassicaia, Tignanello og Ornellaia blev alligevel blandt Italiens dyreste vine, og paradokset — at landets bedste vine juridisk var bordvin — blev til sidst uholdbart.

Løsningen kom i 1992 med IGT-kategorien, som gav dem en legitim betegnelse. I dag er flere af dem endda anerkendt som egne DOC-områder, blandt andet Bolgheri.

Læs om druen Sangiovese. Se producenterne bag vinene, eller læs hvordan vi sammenligner priser.

La Spinetta Il Nero di Casanova Terre di Pisa Sangiovese 2021