Carménère

Druen der var forsvundet

Carménère var i 1800-tallet en af de seks tilladte druer i Bordeaux og blev værdsat for sin dybe farve. Navnet henviser til carmin, den karminrøde farve bladene får om efteråret.

Da phylloxera-lusen hærgede Europas vinmarker i slutningen af 1800-tallet, forsvandt druen stort set fra Frankrig. Den var vanskelig at gencaste på amerikansk rodstok og gav ustabile udbytter, så den blev ikke genplantet.

I mange år betragtede man den som praktisk talt uddød.

Genfundet i Chile i 1994

Chilenske vinmarker var blevet plantet med bordeaux-stiklinger før phylloxera-udbruddet, og landet blev aldrig ramt af lusen takket være sin isolerede beliggenhed mellem Andesbjergene, Stillehavet, Atacama-ørkenen og Patagonien.

I årtier troede chilenerne, at en del af deres Merlot-marker var netop Merlot. Vinmagerne undrede sig dog over, at nogle stokke modnede flere uger senere end resten.

I 1994 fastslog den franske ampelograf Jean-Michel Boursiquot, at der var tale om Carménère. Chile havde uden at vide det bevaret en drue, verden mente var væk.

I dag er Carménère Chiles signaturdrue, og landet rummer stort set hele verdens bestand.

Modenhed er afgørende

Carménère modner meget sent — ofte tre til fire uger efter Merlot. Høstes den for tidligt, får vinen en markant grøn tone af peberfrugt og tomatblad.

Det var netop det problem, der plagede de tidlige chilenske vine, da druen blev høstet sammen med Merlot. Da man forstod, hvad man havde med at gøre, begyndte man at høste den separat og senere.

En vis grøn krydret tone er dog en del af druens karakter og betragtes af mange som et kendetegn frem for en fejl — i modsætning til den skarpe grønhed, umoden Cabernet giver.

Chile som vinland

Chile er beskyttet af fire naturlige barrierer: Andesbjergene mod øst, Stillehavet mod vest, Atacama-ørkenen mod nord og Patagonien mod syd. Isolationen holdt phylloxera ude, og landet er et af de få, hvor vinstokke stadig står på deres egne rødder.

Landet strækker sig over 4.000 kilometer fra nord til syd, men er sjældent mere end 200 kilometer bredt. Det giver en usædvanlig variation: kølige kystdale, varme centrale dale og højtliggende marker op ad Andesbjergene.

Vinproduktionen går tilbage til spanierne i 1500-tallet, men den moderne kvalitetsæra begyndte først i 1980’erne med investeringer i rustfrit stål og temperaturstyret gæring. Før det var meget chilensk vin oxideret og præget af gamle fade.